Make love – not loss

Yet another blog by Kristian Stokholm

Posts Tagged ‘udlandsgæld

FINANSKRISER KAN FORUDSES – læs økonomiske prognoser

leave a comment »

Boye J. Haure, nationaløkonom, cand. polit, exam psych., kronisk radikal

Boye J. Haure skriver

Finanskrisen med efterfølgende økonomisk og beskæftigelseskrise brød ud, da Lehmann Brothers på Wall Street kollapsede den 15. sept. 2008. Verden stod overfor det største dyk i aktiekurser, ejendomspriser m.m. siden 1929. Det blev forudset.

Jeg skrev en kronik i Politiken 14 dage før kollapset. Den blev trykt samme dag, som det skete. Titlen er “Økonomi og præsidentvalg”. Det er en massiv kritik af Bush-junior-regeringens økonomiske politik. Teksten handler om sammenbrud på baggrund af “syv dødsynder”, der spreder sig fra USA til resten af verden: Den amerikanske statsgæld, udlandsgæld, dollarsvaghed, olieafhængighed, subprimelån (overbelåning af huse m.m.), ulandsfødevarekrise og nyprotektionisme.

Der har været optræk længe. 22.05.2002 skrev jeg en kronik i Erhvervsbladet: “US-Dollaren kæmper en dødskamp”, og den 21.02.2003 en kronik i Kristeligt Dagblad: “Hvor stærk er USA?”, m. fl. indlæg.

Problemerne hobede sig op, og i løbet af 2008 blev det alvor. Korthuset faldt sammen.Det er sjældent populært at komme med den slags advarsler.

Flere nationaløkonomer er forudseende:

  • Roubini advarede i 2006 IMF om udvikling af en større økonomisk krise om et par år
  • Becerra blev i 2008 kendt for udsagnet “nu slutter festen” – meget præcist
  • Faber påpegede i 2007 gælds- og husprisboblen i USA
  • Krugman advarede i 2005 mod, at USA akkumulerede ekstreme underskud. Men politikerne lyttede ikke.

Tit står man overfor opskruede forventninger om yderligere overophedning før en nedkøling.

Det nationaløkonomiske fag møder en gang imellem lidt kritik. Teoretiske økonomer udøver konstruktiv kritik af eget fag. Det skyldes, at der findes forskellige fagskoler*, at nogle forsker i fortiden (f.eks. Jesper Jespersen), og at nogle varetager specifikke fordelings- og ideologiske interesser (f.eks. CEPOS), samt at nogle er kyniske spekulanter (f.eks. bankøkonomerne).

Men forudset blev det. Det er et faktum. Flittige autodidakte kan – trods manglende eksaminer – indimellem også være med.

Det gælder om politisk, at man gennemskuer prognoserne, for de ligger der – gemt i omfattende tekster og tal-materiale.

Vores MF-ere og potentielle økonomiske ministre bør lytte til økonomer (og deres egen faglighed). Det øger chancerne for, at Danmark slipper igennem bølgegangene i økonomien, og at vores parti fastholder en høj troværdighed.
Finanskriser er forudsigelige, og vi kan lære af historien. Men hvor er den menneskelige hukommelse dog hos nogle kort og grådigheden vidtrækkende. Stater skal dæmme op for disse mekanismer, således at markedsmekanismerne ikke ender i den rene “junglelov”.

*) med udgangspunkt i Quesnay, Adam Smith, David Ricardo, Malthus, Karl Marx, Marshall, Wallras, Pigou, Pareto, John Maynard Keynes, John Forbes Nash, Milton Friedman, m.fl.

Reklamer

Written by Kristian Stokholm

september 5, 2011 at 9:33 am